Randrusium

Randers Data
af Povl v. Spreckelsen - Historisk Aarbog fra Randers Amt, 1960-1961

1040 angives den første kirke at være opført i Randers - "ved hjælp af de engelske". Wolff: "Encomion Regni Dania". 1654/Stadfeldt 141.

1048 Gudenå nævnes i Harald Haarderaades Saga. Snorre Sturlason.

1086 nævnes Randers første gang i historien - som mødested for oprørshæren mod Knud den Hellige. Sogur Danakonunga: Knytlingesaga", ed. Carl af Petersens og Emil Olson 124. Overfarten over Gudenå skete med både (ingen bro). Randers møntsted under Knud den Hellige. (Senere under Erik Ejegod, Svend Grathe og Valdemar den Første. Se endvidere 1329 og ca. 1420).

1100 - 1120 Sct. Peters eller Vor Frue Kirke opført. (Rand Købst Hist 118). Fra samme tid stammer Randers-Madonnaen, der blev fundet i fjorden 1845.

1130 - 1140 (ca.) dobbeltkloster for benediktinere i Randers. 1180: nonnerne skilt ud, munkene flyttet til Essenbæk. Vilh. Lorenzen: " De Danske Benediktinerklostres Bygningshistorie" 95.

1157 Randers mødested for Valdemar den Stores mænd i kampen mod Svend Grathe, - her nævnes en Randersbro, (der dog kunne være broen over Oust mølleå). J. Olrik: "Sakses Danesaga" III 250.

1160 (ca.) Sct. Clemens Kirke opført Rand Købst Hist 119.

1170 nævnes Vor Frue Kloster og nonnen Trugundis, død 20/9. Weecke: "Lunde Domkapitels Gavebøger" / Stadfeldt 184.

1170 norsk høvding Erling Skakke i Randers til møde med Valdemar den Store. Snorre Sturlason:"Heimskringla", ed. Finnur Jonsson 633/ Rand Købst Hist 67.

1172 (ca.) Valdemars frænder Knud og Karl - dattersønner af ærkebiskop Eskil - indskiber sig i Randers og flygter til Birger Jarl. J. Olrik: "Sakses Danesaga" IV 266.

1191 30/10 århusbispen Sven Udsen dør på Østrup. Årb Rand 1954 35.

1200 - 1250 ældste byvåben blevet til. Omskrift: Sigillum Seniorum de Randrus. (Seniorer = oldermænd). M. Mackeprang: "Dansk Købstadstyrelse" 38.

1236 Gråbrødrekloster stiftes. Pontoppidan: "Danske Atlas" IV 371 / Rand Købst Hist 70.

1244 den bedste del af byen samt 2 kirker og Gråbrødrekloster brændt. Ellen Jørgensen: "Annales" 147 / M. Galthen: "Kjøbstæden Randers" 61.

1247 byen erobres og afbrændes af Abel. (Var den befæstet?).

1262 Randers brændt. "Essenbæk Annaler" / " Westphalens Monument" a III 542.

1263 17/5 nævnes Sct. Jørgens Hospital ("Domus Leprosorum de Randrus") i et testamente, oprettet af hr. Jens Gunnesens enke Margrete. Suhms Samlinger X 980 / Pontoppidan: "Danske Atlas" IV 374.

1263 17/5 nævnes S. Marie Kloster i Randers ("frater minores" d.v.s. Gråbrødrekloster). Repert / "Danmark Riges Breve" 2 I 300.

1263 stævner biskop Bo Øm Klosters bønder i Thyrning (Tørning), Ines og Asnes (Assens) til at møde der, hvor hans officialer pålagde dem interdikt, fordi de havde tjent klosteret, (# sysseltinget er holdt i Randers). Se O. Nielsen: "Sysselinddelingen i Danmark" 58.
Århus bisp optræder som bisp over Randers. P. Severinsen: "Viborg Domkirke, med Stad og Stift" 26.
,
1263 og 1268 nævnes Frue (Nonne-) Kloster i testamenter, udstedt af to fornemme damer. (1263: "(Claustro S. Marie de Randrus"). Kr. Erslev: "Testamenter fra Danmarks Middelalder" nr. 6 og nr. 7 / Repert 1263 17/5 og 1268 18/11.

1264 holdes en af franciskanerordenens første samlinger i Randers. (Senere samlinger i Randers: 1286, 1412 og 1514). Pontoppidan: "Danske Atlas" IV 371.

1268 18/11 nævnes Gråbrødrekloster ("frater minores") i Randers. Repert / "Danmark Riges Breve" 2 I 122.
                                                      
1271 23/7 og 1273 14/1 nævnes Stigotus som "Præpotus Randrusiensis" (Præpositus = Provst). "Diplomatarium Danicum" 2 II 167 og  203.

1293 Erik Menved holder jul i eller ved Randers.

>>> 1300 til 1399