Randrusium

De tidligste spor af bebyggelse inden for det gamle byområde daterer sig til 900-tallet. Dette udelukker selvfølgelig ikke, at der ikke kan have været huse på stedet tidligere, men man mener ikke, at Randers har haft en særlig lang tilværelse som landsby.
Dengang var det også almindeligt, at bebyggelser og landsbyer "flyttede sig" i landskabet, hvilket ophørte med kirkebyggeri ved kristendommens indførelse. Kirker og kirkegårde lod sig ikke flytte sådan uden videre.

På bakken ved Flintebjerg har man fundet de første forekomster af beboelse, lige som der er mange spor fra bronze- og jernalder tæt omkring byen, og de mange gravhøje i oplandet vidner om endnu tidligere tiders beboelser.
Byen opstod omkring det naturlige overgangs- eller vadested i Gudenåen på det sted, hvor bakkerne på begge sider af åen skyder sig ud i ådalens våde og sumpede terræn, og hvor en ø i midten af åen der gjorde passage af åen endnu lettere. Randers er første gang nævnt som handelsplads i 1086.