Randrusium

1400 7/10 nævnes Peder Nielsen Galde som "Forstander i Randers",(muligvis Helligåndshuset). Han skøder sit gods i Wdby til Else Jensens (muligvis Else Jens Muuses). L-St Dipl nr. 13 /Repert.

1401 20/7 Simon Jønson oplader Dronning Margrethe sin fædrenegård i Sct. Mortens sogn, nu hr.Wendelboes gård kaldet - (under dronningens besøg i Randers). Repert. (Se 1379).

1402 11/7 nævner tingsvidne Næsfærgegård og tillige Fruerlunden. "Eline Gøyes Jordebog" / M.H.Rosenørn: "Greve Gert og Niels Ebbesøn" I 157 / Årb Rand 1953 43.

1403 28/9 vidisse - pavelig stadfæstelse på gods til Nørre Kloster: Sct. Clemens Kirke nævnes. Nicolaus Thodonis (=Thordsen) nævnes som kirkens præst, Mogens Nielsen som prior ved Frue (Nonne-) Kloster og Iver Mogensøn som præst ved Sct. Mortens Kirke. Endvidere nævnes borgmesterJes Skræder "to Randershuse", rådmand Niels Clyver og rådmand Niels Koppelow samt bymand Peder Munk - alle nærværende på Vor Frue Kirkegård. Da Mag II 135.

1403 tages "in cimiterio b. virginis (Frue Nonnekloster) in Randrus" tingsvidne angående en vidisse af et paveligt privilegium for Glenstrup Kirke. Da Mag II 134.

1405 12/4 Abbederne Salomon i Esrum og Niels i Sorø har modtaget 1.000 rubler af Dronning Margrethe til pilgrimsfærder til hellige steder, hvoriblandt nævnes "det Hellige Kors i Randers". C. Molbech og N.M.Petersen: "Danske Diplomer og Breve" 206 / Repert. (Se 1312 29/9).

1406 15/4 Som vidner i et skøde nævnes Raben og Jens Skræder som borgmestre. C. Molbech og N.M.Petersen: "Danske Doplimer og Breve" 233 / Repert.

1406 19/4 nævnes rådmændene Jøns Swartakuttæ, Anders Swansøn, Nichlæes Fynsøn, Nickles Mychilsøn Barfood og Jøns Rampy. C.Molbech og N.M.Petersen:"Danske Diplomer og Breve" 235.

1406 17/9 Fru Elne Wendelboes gård "hos Sct. Mortens Kirke, hvilken Wilder nu bor udi" er tilskødet Dronning Margrethe. repert. - (Niels Wille el. Willer nævnes 1419 og 1421 som byfoged i Randers. Stadfeldt 133.

1413 tingsvidne fra Randers Rådhus. Her nævnes borgmester Jep Mogensen. L. C. Neckelmann:"Randers Kjøbstæd" 78.

1415 skøde på Trundholm Eng til Anders Wdszen, der deraf skal give 5 sch. englisch til priorens bord (Frue Nonnekloster). Repert nr. 5565.

1417 i Randers kjøbsvendes (Guds Legems Laugs) gilde-skrå nævnes Helligåndshuset: "Hvo som ei møder i then helliggandz huus sanct sørens dagh (c. 23/10) oc offerer", - "ligervis som gudz lighoms messe holdes i then helligandz huus". Her nævnes ligeledes Rådhuset og Burøllet. Til det gamle håndskrift er føjet afskrifter af afladsbreve. (Se 1434. Tillæg til skråen - se 1570).
C.Nyrop: "Danmarks Gilde og Lavsskraaer fra Middelalderen" I 560 / Stadfeldt 81 og 83 / N.H. Bay:"Randers ældre Kjøbstads-Liiglaugs Historie" / Chr. Bruun: "Randers Kjøbsvendes Gilde-Skraa fra 1417".

1418 18/8 vidnesbyrd opsat på rådhuset om det brud, udenbys mand "Stakket Morten" har gjort på freden. Repert / Rand Købst Hist 87.

1419 2/12 Lowænkær Willar er foged i Randers. Repert. 1421 23/2 nævnes Niels Wille. Repert.

1419 2/12 Jess Thorbernsen (i tingsvidne 1424 benævnes han rådmand) låner rigets drost Henning Podebusk penge. Repert. (1446 pantsætter Podebusk`s enke på Skjern 3 gårde til Jens Gregersen, borger i Randers).

1419 Randers-klokkestøberen Peter støber kirkeklokke til St. Brøndum i Himmerland og 1435 klokke til Øls Kirke. En ukendt arvtager fortsætter i 1460`erne. Trap: "Danmark" 4. udg. V 711 / Randers Amtsavis 1958 23/12.

1420 (ca.) Erik af Pommeren vælger Randers til møntsted. Købstadsmusseet "Den gamle By". Årbog 1956 33.

1421 nævnes fiskegården Nørre Tubegård. "De ældste danske Arkivregistraturer" V 689.

1421 nævnes en borger i Randers Jens Svendsen Lang. Rand Købst Hist 135.

1423 17/7 nævnes Jes Skræder som borgmester to Randershuse eller Randershusen. Repert.

1423 20/7 Nielstrup Mølle nævnes. Repert.

1424 7/2 tingvidne: "Mandag næst efter Sct. Dorotheæ Dag var 8 Mænd nærv. paa vort Byting i Randers. Disse 8 Mænd bevidner, at Hærskab som Kongen af Danmark bør og tilhøre af rette at være Forsvar for Fru Marie (Nonne-) Kloster i Randers, sanctæ Benedictus Orden, og sætte der Prior til og Forsvar som dem og deres kan forsvare".
Her nævnes 2 borgmestre Jes Skræder og Pæther Munk, 5 rådmænd dreiblandt Niels Koppelow, samt bymænd og fogden Jes Bonde, der fører forsædet. L.C. Neckelmann: "Randers Kjøbstæd" 77 og 85 / Repert.

1425 28/3 Jens Mattesen, sværdfeger i Randers, pantsætter sit hus og jord, som han selv bor i, i S. Clemens sogn i Randers i Rabanzgyde oven næst som Tugby Kræmbere nu bor. Pantsættelsen sker til Nis Asgersen, kaldet Hvidt. Her nævnes Peter Swenssen som provst i Randers. Repert.

1425 1/5 tingsvidne nævner Næsfærg og Brotofte. Niels Jens Jensen af Claxholm havde opdelt en laxegård vest for Randers Bro, og Tymme Limbeck friede to gårde i Brotofte. "Eline Gøyes Jordebog".

1425 "Ett widne paa Jens Persens Gaard i Randers". "Mariager Klosters Brevregistratur".

1428 klage fra biskop Ulrich over livet i Frue (Nonne-) Kloster. Klostret undtagen Vor Frue Kirke, der blev sognekirke, overdraget til kartheuserne sammen med Glenstrup Kloster. Kartheuserne ville slå sig ned i Tjærby, men gav op. Jordegodset gik til Mariager Kloster. (Se 1431, 1445 og 1515). M. H. Rosenørn: "Greve Gert og Niels Ebbesøn" I 420 / Trap: "Danmark" 4. udg. VI 381 og 434.

1430 skøde på Frue Kiekes (Sct. Peders) vegne til Anders Clæmensen på et hus, som Mette Asters gav til forn. kirke. Huset liggende øster tinget mellem Nis Wolsens og Hans Jendens og et lille hus næst ved byens vold. Påskrift: Sowesgaard sønden ved Peder Jensen som Las Murman ibor i Tygagyden. Repert nr. 6478s. (Tygegyden muligt fejlskrift for Tyvegyden).

1431 16/6 pavebrev, der fastslår kongens kaldsret til Frue Klosterkirke. - Århuskanniken Peter Munk skulle have kaldet. "Acta Pontificum Danica" / Rand Købst Hist 69.

1431 19/9 Frue Nonnekloster nedlægges. (Kun 1 nonne). Skulle sammen med Nørrekloster i Glenstrup omdannes til kartheuserkloster. "Acta Pontificum Danica". Dette kom aldrig i stand, begge klostre lagdes under birgittinerklostret i Mariager. Repert / Trap: "Danmark" 4. udg. VI 381 / Rand Købst Hist 70.

1431 skøde fra Jens Lassen til rådmand Michael Pedersen på et bo, hus og jord ved Frue Kirkegård, vesten næst True Andersens låge. Repert nr. 6535s.

1433 vidne om et stykke jord ved Sct. Clemens Kirke. Her nævnes også Sct. Clemens sogn. Repert nr. 6665.

1434  afladsbrev "til Bedste for den Bygning, som nu begynder og bygges i Randers som et Helligåndshus". Formentlig er der bygget på sygestuerne og kapellet). Kirkehist Saml 4 V 82 / Rand Købst Hist 121. Yderligere 5 afladsbreve er fra tiden 1433-1455. (Se 1417 og 1472). L-St Dipl nr.22, 25, 35, 41, 56, 73 / Kirkehist Saml 4 V 82.

1436 10/2 Erik af Pommerens privilegium. Stadfeldt 21.

1436 Randers er mellem de 5 jydske byer, der skal sende repræsentanter til kongevalget. "Aarsberetning fra det kgl. Gehejmearciv" I 35.

1436 (ca.) og 1447 nævnes Helligåndshusets kapel. Vilh. Lorenzen: "De Danske Helligåndsklostres Bygningshistorie" 62 / Kirkehist Saml 4 VI 31.

1440 14/5 nævnes kongens foged i Randers Jens Gregersen. Repert.

1441 18/6 Christoffer af Bayern`s privilegium. Heri bl.a. at ingen må ride eller gå med spændt armbrøst. Her nævnes borgmester Per Michelsøn.  Stadfeldt 26.

1442 26/3 omtales denHellige Korsmesse hos gråbrødrene i Randers, som daglig holdes af Helligkors Lavet. Repert.

1442, 1467, 1468, 1498, 1509 og 1529 nævnes Frue sogn. Stadfeldt 143.

1443 30/5 tingsvidne med første tegn på pramfart på Gudenå. Stagfeldt 76 / Repert.

1443 2/9 nævnes Laurens Peterssøn som sognepræst til Sct. Clemens. Repert.

1445 11/9 Christoffer af Bayern`s bevillingsbrev om sejlløbet i fjorden. Stadfeldt 27.

1445 Frue Nonnekloster (og Glenstrup Kloster) i birgittinernes eje.

1445 Trundholmen overdrages af Sti Biørnszen til Gråbrødrekloster. Repert nr. 7566 og 7837.

1446 Podebusk`s enke pantsætter 3 gårde til Jens Gregersen, byfoged i Randers. (Se 1440 14/5 og 1448).

1447 Christoffer af Bayern`s åbne brev angående sejlads på fjorden. Viborg Landsarkiv, "Revers 1797" nr. 4.

1448 skøder Jens Gregersen, byfoged i Randers, på hr. Petter Lykkes vegne Matz Laurensen i Randers et hus og jord liggende i Vor Frue sogn mellem Jep Biørnses hus og Herman Tidikæsens hus, sådan ud med byens vold. Repert nr. 7841a.

1449 3/12 Maren Jeipsdatter (Brun) giver hendes iboende hus med jord til Frue Kirkes bygning, bl.a. underskrevet af borgmester Per Mikkelsen. (Gråbrødre Kirke var da under ombygning - færdig 1467). Her nævnes "Barbara Aften". Repert. (Se 1497 6/2).

1449 tingsvidne, at en eng ved Sct. Peters eng og Hornbek vad tilhører Mariager Kloster. Da Mag 1 VI 98.

1450 brev, at Gråbrødrekloster i 15 år beholder Trundholmen. Voldumboerne skal give landgilde tilFrue Kloster i Randers. "De ældste danske Arkivregistraturer" V 747 / Repert nr. 8041 og 8042.

1451 10/4 bekræfter bulle omdannelsen af Vor Frue (Nonne-) Kloster til benediktinerkloster i Mariager. "Acta Pontificum Danica"

1452 Frue Kloster nedlægges.

1453 forpligtelsesbrev til Mariager Kloster nævner "Petri Michelis & Petri Nicolai, Proconsulum Randrusiensium". Da Mag 1 VI 77.

1454 16/4 Brotoftemark nævnes. "Eline Gøyes Jordebog".

1454 i skødebrev, som Jens Michelsen giver Michel Knudsen på et hus og jord, siges samme hus og jord at ligge i Vor Frue sogn i Randers, uden Nørre Port og indtil St. Peders Kirkegård liggende imellem Matz Andersens hus og Nis Hermenses jord og det hus, som på det jord stander med sin begribelse og tagdråb. Repert II nr. 427.

1454, 1455 og 1480 nævner skøder Sct. Peders Kirke - kirkegården i det første, kirken i de to andre. (Se senere citerede dokumenter).

1455 29/9 gavebrev til Gråbrødrekloster på et stykke jord, som ligger i Sct. Peders sogn "østen hos hr. Marthen". Her nævnes borgmestrene Peder Mikkelsen og Peder Nielsen. Repert.

1455 - 1465 (ca.) opføres Påskebrødrenes gård på torvet. Se Rand Købst Hist 521.

1456 13/1 Gråbrødrekloster betænkes i Niels Pedersens (Gyldenstjernes) testamente. Da Mag III 299.

1456 skøde fra Gråbrødrekloster til Essenbæk Kloster på 4 stykker eng, der ligger tæt ved Essenbæk Klosters hestehave. Årb Rand 1958 26.

1457 12/7 Christian I`s brev angående handel på fjorden og ved broen. Der må ikke købslåes i fjorden, før man er ved broen. Stadfeldt 19.

1457 19/12 tingsvidne om at Las Persøn, Tord Bonde og Per Brun er forligt på Randers Byting. Her nævnes borgmester Staffen Nielsen og fogden Tommes Smyth. Repert.

1457 rådhuset nævnes. Da Mag 3 III 300.

1459 7/3 kgl. stadfæstelse på Berent Foss` ret til fiskegård vesten ved Randers Bro (se 1351) til fordel "Karine, Lasse Henichessøns Efterleve i Randers". M.H.Rosenørn: "Greve Gert og Niels Ebbesøn" I 427 / Repert.

1459 15/3 (skærtorsdag) fældes dom af Christian I og rigets råd, hvorved tildømmes Randers Helligåndshus og Helligkors Laug og Messe, hvilken daglig holdes i Brødreklostret i Randers, en gård, som fru Elzebe Christensdatter Wendelboe af Støvring forhen havde givet dertil + endnu en gård. (Oluff Lunge og Eric Petherssøn gjorde krav på de samme gårde). Borgmestrene Nis Palnisen og Staffen Nielsen nævnes. Repert / Stadfeldt 80.

1459 24/4 tingsvidne nævner "Brotofte ved Nielstrup Kirke". Årb Rand 1953 46.

1460 (ca.) Gavlhuset i Torvegade (matr. nr. 342) opført.

1462 modtager Mariager Kloster Randers Bys forpligtelse på 6 skilling groot årlig (1566-1619 var 1 sk. groot = 58 1/2 sk. R.M.) "for nogen Vor Frue (Nonne-) Klosters Jord de finge til at holde deres Marked og Torv på". Byen får udlagt en strimmel grund sønden og vesten for Vor Frue Kirkegård til kongens frie hærstræde. Kirkehist Saml 4 V 494 / H. Dahlerup: "Mariager Klosters og Bys Historie" 9 / Da Mag 1 VI 87 / Rand Købst Hist 166.

1463 6/4 Niels Eriksen Gyldenstjerne giver jordegods til Gråbrødreklostret. Repert.

1464 og 1495 nævnes Trundholmen. Da Mag 1 VI 102 og 115.

1464 Sct. Mortens Kirke skadet ved ildebrand, restaureret og genindviet. Notat i L.C.Neckelmann`s eksemplar af Stadfeldt 155.

1464 recognitz om Mariager Klosters fægang på Stigstrup og Hyging marker. "De ældste danske Arkivregistraturer" V 687 / Rand Købst Hist 73.

1465 30/10 nævnes Trangstræde. Hermen Splythow dictum Malere købte en kålgård i Sct. Clemens sogn beliggende norden op til Trawn stræde. Her nævnes borgmester Nis Palnsøn. Repert. Om slægten Splittaf se Aage Brask: "Kjellerup" 47 / Årb Rand 1944 49.

1465 tingsvidne på en halv gård på Brødregade i Vor Frue sogn. Repert II nr. 2001. - Niels Købmands brev om køb af en gård i Randers af Mariager Kloster. Da Mag 1 VI 102.

1465 kgl. stadfæstelse på kontrakt mellem Mariager Kloster og Randers by. "De ældste danske Arkivregistraturer" V 746.

1465 Christian I holder retterting i Randers. (Strid mellem Lage Broch, Gl. Estrup, og Anders Bjørn, Stenalt). Repert II nr. 2150.

1467 23/4 I den nye Gråbrødrekirke "paa den nørre Side ved Koret" skal opføres et kapel, hvor der skal holdes messe for Anders Jakobsen Bjørn til Stenalt og hans slægt. Repert. Ombygningen af kirken har stået på 1449-1467. Vilh. Lorenzen: "De Danske Franciskanerklostres Bygningshistorie" 46.

1467 28/4 kgl. brev afgør strid angående de som boer på St. Johannes gods i staden. Repert. (Tabt) brev fra Christian I stadfæster, at Mariager Kloster har fået St. Jørgens Hospital med Sct. Hans Kapel udenfor Randers. Repert. (Se 1514).

1467 gavebrev fra Per Michelsen og husfrue Tyra på en gård til Vor Frue Kirke, hvilken gård ligger på Brødregade vesten op til Gråbrødrekloster. (Se 1468 ). - Underskrevet af Erik Hvas "custos". Repert II nr. 2351.

1467-1494 er Erik Ottesen forlenet med byfogediet i Randers. Han er indskrevet i broderskabsprotokollen i S. Spiritio i Rom. J. Lindbæk og G. Stemann: "De Danske Helligaandsklostre" 128. Thomas Smed er foged i Randers "paa hans vegne". Rand Købst Hist 81.

1468 29/3 nævner brev "Smed Seberie-Laug i Randers". Prior Anders i Helligåndshuset i Ålborg hilser oldermænd m.fl. i St. Laurs Gilde, det gamle smedelaug, og i Vor Frue Gilde den navnkundige "Smed-Seberie Laug" i Randers. Repert / Rand Købst Hist 268.

1468 26/9 vidne af Randers byting, at Per Paaske og Anders Paaske, borgere i Randers, gjorde Laghæ Brok af Esdrop orfejde for deres broder Nis Paaskes død, som Laghæ Brok havde ihjelslået. Heri nævnes: Byfoged Thomas Smed, borgmester Nis Palsen, rådmændene Ulv Pedersen, Mattis Jepsen og borgerne Nis Ravn, Peder Paaske og Anders Paaske, alle af Randers. Repert / Rand Købst Hist 91.

1468 skøde til de to brødre Anders og Peder Paaske på hus og jord næst norden op til deres gård, som ligger hos Nørreport vesten op til Hærstrædet. Per Gassum bor der. Stadfeldt Excerpt.1 VIII 193. (Påtegning på pergamentet: Jens Hvid haver nu dette sted).

1468 vidne om at Annæ Jensdotter i Randers gav Pær Lassen i Randers fuldmagt til at afhænde hendes arvedel af hus og jord i Randers i Sct. Mortens sogn til Helligåndsklistret i Ålborg. Ny Kirkehist Saml II 529.

1468 gård i Brødregade "lige for Klostret" sælges af Frue Kirkes værger til Herman Maler. Kirken har fået den ved gavebrev af 1467 af Per Michelsen og husfrue Tyra (se 1467 og 1509). (Endnu 1552, 1584 og 1598 nævner skattebøgerne o.a. "Herman Malers Jord"). Forseglet af Gråbrødreklosters kustode Erik Hvas.Repert II nr. 2534 / Årb Rand 1938 57 / Aage Brask: "Kjellerup" 47.

1469 dom i Randers angående en kvinde, der er beligget i væbner Claes Stienn`s tjeneste. Da Mag 1 VI 54.

1469 Hornbæk bredning har ligget mere end 60 år til Vor Frue Kloster. Notat i L. C. Neckelmanns eksemplar af Stadfeldt 185

1470 6/8 tingsvidne: Borgmester Staphen Nielsen lod Randers mark indværge til byens fædrift og kronens jord. Her undtages bl.a. Sct. Laurentii Kirkes jord og St. Johannes Kirkes jord. (Sct. Johannes Kirke kan således næppe have ligget i Vorup). Frie Beeth nævnes og Allemands Bed på den Lester eng tilstødende del af Randers Kjær. Repert / S. A. Stadfeldt: "Randers Bys Diplomatarium" 265-267.

1471 26/8 nævnes Dytmærsken i skøde angående "Kærlinghuset fra Marie Willoms til Owe Raffn: Jord og Hus i Tytmersken i S. Clemens Sogn ved Clement Truedsens Jord næst op til Jes Styxens Hus. Heri nævnes byfoged Michel Jensen. Repert.

1472 et kapel og alter stiftes i Gråbrødre af Otto og Elisa Rosenkrans. Trap: "Danmark" 4. udg. VI 381.

1472 6. afladsbrev til Helligåndshuset, hvori ikke tales om byggeriet, der formentlig nu er afsluttet. Kirkehist Saml 4 VI 31 / Årb Rand 1938 62.

1473 13/12 tingsvidne: Per Mortensen antvorder Pouel Fas de to første "Saal" for hans søn, Christian Fas`s død. Repert.

1474 28/3 tingsvidne angående et brev, som var givet til Mariager på Randers mark. Her nævnes fhv. borgmester Nis Palnsøn og borgmester Mads Jepsen. Trangstræde og Dytmærsken hører til Sct.. Clemens sogn. Repert.

1475 årstallet på "Femklokken" i Vor Frue kirketårn (på rådhustorvet), - (klokken kom senere i Sct. Morten og er nu borte).

1476 Christian I`s dom mellem Mariager Kloster og borgerne i Randers, hvori klostrets breve på ejendomme i og udenfor Randers by samt på Stigstrup og Hyging marker findes ved magt. Da Mag 1 IV 105 / "De ældste danske Arkivregistraturer" V 688.

1477 28/4 eller 5/5: Tingsvidne (med Christiern Niels af Helstedh) nævner "Bispegaardsstuen her i Randers". Repert.

1477 forligsmål mellem Mariager Kloster og Randers by angående Stigstrup og Hyging marker, Sct. Peders eng, Hornbæk og Nederst Mølle og "det Gods Mariager havde af St. Johannæ". "De ældste danske Arkivregistraturer" V 687 / Da Mag 1 VI 106.

1478 19/5 (tirsdag næst for Hellig Legems dag) Christian I på besøg i Randers. William Christensen: " Missiver fra Kongerne Christian I`s og Hans`s Tid" I 85.

1479 gardian af Randers Kloster: Der er forløbet 14 år af de 80, som gråbrødrene skulle have Trundholm eng. Da Mag 1 VI 107.

1480 en Helligåndseng nævnes: Rådmand Ofwe Raffn gjorde Lauhefd på holm vesten ved Randers bro, vesten ad til den Helligånds-eng. Repert II nr. 4770 / S.A. Stadfeldt: "Randers Bys Diplomatarium" 274.

1480 skøde fra Nis Persen af Gassum til Per Buk på Vor Frue messes vegne, som holdes i Sct. Peders Kirke, på jordstykke i Sct. Peders sogn i Randers næst østen til Vor Frues hus, som hr. Gregers Ulff nu uti boer. Repert II nr. 4769.

1481 24/12 tingsvidne om at Michel Riber skødede Jes Stigsen hus og jord, som var al den jord Michel tilforn iboede østen næst S. Peders Kirkegd. i Randers. Byfoged Michel Jensen nævnes. Repert.

1481 brev (sognevidne), forseglet samtidig af sognepræsten ved Sct. Peder, Jens Howmand og sognepræsten ved Vor Frue (Gråbrødre), hr. Anders Hansen, angående en halv gård til Frue Kirke tidligere tilhørende Mogens Smed. Repert II nr. 4963. (Se 1516).

1483 Sct. Laurentii Kirke nævnes. Provst Peder Jensen og kirkeværger Søren Skoning og Benth Lassen skøder "et Sct. Laurentii Kirkes Hus" til Matz Andersen. Repert II nr. 5362.

1484 10/2 tingsvidne nævner Næsfærg, Nielstrup Mølle og Fruerlund. Årb Rand 1935 47.

1484 11/11 Det lille Præstegildes skrå - (Frue Præstegilde de compassione, Mariegildet) - foreskrev "en sjungen Messe i det Kapel indenfor den nedre Kirkedør i Vor Frue Kirke" (Gråbrødre). Oldermand var sognepræst til Sct. Clemens Per Oluffsen. Borgmestrene Jes Pedersen og Rasmus Pedersen samt rådmand Oluf Guldsmed nævnes. Repert / C. Nyrop: "Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen" I 430.

1484 giver Jes Persen, byskriver i Randers, til Gråbrødrekloster en eng fra byens grave og indtil Munkediget, liggende østen op til byens grave imellem Severin Strangesens eng og Badstuveeng. Repert II nr. 5602.

1484 eller 1485 Helligåndsklostret underlagt Helligåndsklostret i Ålborg og dermed antagelig optaget i Helligåndsordenen. Vilh. Lorenzen: "De Danske Helligåndsklostres Bygningshistorie" 62 og63 / Årb Rand 1938 62.

1485 februar Kong Hans besøger Randers. "Regesta diplomatica historiæ Danicæ" nr. 4795 og 4796.

1486 skøde fra Jes Henrichsen, gardian i Randers Closter, til Las Cleynsmed på Vor Frue messes vegne, som daglig holdes i Sct. Clemens Kirke, på et stykke jord ved Jep Mogensens kålgård. Her nævnes byfoged Per Andersen. Repert II nr. 6003 / S.A. Stadfeldt: "Randers Bys Diplomantarium" 272.

1487 skøde fra Nis Sadelmager til Lave Digsgaard på Vor Frue messes vegne, som holdes i Sct. Peders Kirke, på et hus og jord, som hans broder Symen Sadelmager gav til fornævnte messe. Repert II nr. 6198.

1489 4/5 sandemænds tog omtaler Hyging mark, Frii bedh, Apelbek, Øwerste (Oust) mølle og Nejest mølle. "Den bæk, som ligger norden til Nederstet Mølle, som Møllen af ganger, og kommer løbende fra Øwerste Mølle". Repert / Rand Købst Hist 338. (Oust mølle har hørt til Gråbrødre og Nejest mølle til Frue Nonnekloster).

1489 31/12 nævnes Helligåndskapellet i prior J. Mathisens supplik om stiftelse af Helligåndsklostret og forening af Sct. Morten med Helligåndskapellet. Klostret er udgået fra Helligåndskapellet, der var grundlagt af Randers by. Kirkehist Saml 4 VI 32-33 / Vilh. Lorenzen: "De Danske Helligåndsklostres Bygningshistorie" 62 / Årb Rand 1938 61.

1490 3/2 oplyses at de årlige indtægter af Helligåndskapellet og Sct. Mortens Kirke kun er 2 mark sølv. Kirkehist Saml 4 VI 34.

1490 årstallet på Sct. Mortens og Helligåndsordenens alterkalk i Randers Museum. Det er første gang forbindelsen "domus sancti spiritus Randrusiensis ad sanctum Martinum" nævnes. På foden er bl.a. afbilledet Sct. Barbara. (Se 1497 6/2).

1490 -1520 (ca.) Sct. Mortens Kirke opføres.

1492 21/5 nævnes Kristi 5 Vunders Alter i Sct. Laurentii Kirke. Alle landets bisper giver aflad til dem, der skænker noget til alteret. Pontoppidan: "Danske Atlas" / Repert.

1492 10/10 omtaler tingsvidne (sandemænds tog) sejlads og fiskeri fra Randers bro og op ad Guden. Dokumentet, - hvori spores tegn på pramfart, Sønderbro omtales som vindebro og Jes Bay nævnes, - drejer sig om en strid med Axel Lagesen. L.C. Neckelmann: "Om Fiskeriet i Randers Fjord" 52 / Repert.

1492 Kong Hans atter i Randers. Repert II nr. 7054.

1493 24/8 missive fra dronning Dorothea i anledning af, at hendes hofsinde Jep Andersøn (Bjørn) og Joachim Lykke har lemlæstet hinanden i Randers Kloster. William Christensen: "Missiver fra Kongerne Christian I`s og Hans`s Tid" I 160.

1493 Refsdal med tilliggende skænkes til Helligåndsklostret. Da Mag 3 V 23 / L-St Dipl nr.234.

1493 på et kapitelmøde i Randers vælges Johannes Magnussen til forstander for Gråbrødre. Stadfeldt 190.

1494 11/1 Kong Hans`s privilegium - "Borgerne skulde ej tiltales udenfor deres egen By". Repert.

1494 indskriften i Sct. Mortens Kirkes kor: "Prior J. eller rettere Gud først bygger dette 1494".

1495 Kong Hans` 2. privilegium angående forprang og udenbyshandlende. Stadfeldt 31.

1495 Holger Eriksen Rosenkrantz testamenterer 3 rhingylden til Helligåndsklostret. Da Mag 1 VI 268.

1495 kontrakt mellem conventet i Randers og conventet i Mariager Kloster om Trundholm eng. Da Mag 1 VI 115.

1496 3/10 taler Jens Mathisen i en forpligtelse om "Sct. Martini och vor Kirke". Herinævnes også Randres bro. Helligåndshuset får af hr. Peder Ovesen, sognepræst i Gimming, en fiskegård, holm og eng vesten og norden op til Randers bro. Kirkehist Saml 4 VI 34-35 / Repert.

1496 21/11 gavebrev til Helligåndshuset "hos sanctæ Morthen" fra Axel Lavesen (Brock). Heri nævnes vindebroen og Sct. Mortens Kirkes tårn og en fiskegård næst vesten op til broen. A.L.s og hustrus våben skal udskæres i 3 senge. Kirkehist Saml 4 VI 35.

1497 6/2 Sct. Barbara jomfrugildet i Randers nævnes. (Se 1449 3/12 og 1490). Gildet optages i Gråbrødreordenen og 1498 10/2 i Helligåndsordenen. C. Nyrop: "Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen" I 232-233 / L-St Dipl nr.262.

1497 6/4 giver Jens Hvass i Gerryll til Frue Kirke (Sct. Peders) en boe i Vor Frue sogn, næst op til byens vold ved Nørre Port næst norden Anders Paaskes og Peder Feskes gård (begge døde). Boen er tilkendt Jens Hvass ved kgl. retterting. "Randers Vor Frue Kirkes Arkiv" 363 / Repert.

1497 10/7 tingsvidne om to vandløb over Helligåndsklostrets grund. Peder Skalus gyde nævnes og en gård, som prioren ved Helligåndshuset har. Kirkehist Saml 4 VI 39 / Repert.

1498 Niels Madsens forpligtelse til Mariager Kloster af et hus i Vor Frue sogn i Randers. Da Mag 1 VI 117.

1499 Jesper Pedersens forskrivning til at betale til Sct. Clemens Kirke og Vor Frue Alter og Messe ibidem af et hus og jord han har fået af kirken og en kålgård. Repert II nr. 8982 / S.A. Stadfeldt: "Randers Bys Diplomatarium" 272.

1499 Helligåndsklostret omtales som en selvstændig stiftelse. Henning Heilesen: "Randers Klosters Historie" 3.

>>> 1500 til 1599