Randrusium

Efter at indførelsen af grundloven i 1849 havde givet trosfrihed i Danmark, kom i 1856 de fire Sct. Joseph søstre Stephanie, Anna Therese, Placide og Anna Sofie til Danmark. De var udsendt fra Josefitterordenens hovedsæde Chambery i Savoyen (Frankrig). Joseph ordenen var opkaldt efter skytspatronen Sct. Joseph og beskæftigede sig især med sygepleje og børneopdragelse.
De slog sig ned i København på Skt. Annæ Plads i et yderst beskedent baghus, hvor de indrettede deres kloster under vanskelige vilkår. Således havde de ikke tilladelse til at bære deres klosterdragt, og søstrene måtte, for at tjene til føden, tage dårligt betalt arbejde, f. eks. med forarbejdning af kunstige blomster for en broderiforretning .
Efter nogle hårde år fik de dog efterhånden opbygget en klosterskole og i 1875 kunne de åbne den første Sct. Joseph hospital i Danmark. Efter godt 70 år i Danmark havde ordenen og 400 søstre, der arbejdede ved otte hospitaler og 19 skoler.

I 1868 kommer Joseph-søstrene til Randers, hvor de i den første tid levede under stor fattigdom. Sognepræsten Dines Pontoppidan ved Sct. Mortens kirke var nonnerne en god støtte i denne svære første tid. Således tømte han fattigbøssen, der indeholdende 2kr for at forsøge søstrenes slunkne som på 20kr, men som i København gav nonnerne ikke op. Efterhånden fik de opbygget en skole og et børnehjem.
I 1896 overdrog to læger Lind Jacobsen og Vogelsang nonnerne en lille privat klinik i von Hattenstræde, som året efter blev flyttet til nuværende Thorsgade, hvor der kun var 10 sengepladser. Klinikken blev især anvendt til ambulant behandling.
Søstrene var da allerede engagerede i privatsygepleje og var egentlig ikke særligt interesserede i denne merbelastning, men lægerne på klinikken havde haft store  vanskeligheder med at få tilknyttet sygeplejersker, så de lod sig overtale.

I 1900 henvendte nonnerne sig til byrådet i Randers for at få overdraget en byggegrund, så de kunne realisere deres drøm om et rigtigt hospital. Kommunen skænkede dem grunden mellem Hadsundvej og Fabers Allè, der opfyldte tidens krav om lys og luft.
Kritikerne mente, det var en falliterklæring fra kommunens side, at sygeplejen i byen skulle overlades til nonner. Situationen var den, at det daværende sygehus var for lille, og byrådet var derfor glade for, at der nu var nogle, der ville bygge og derved spare byen for udgift.
Ordenen kunne i 1902 med priorinden fra Chamery, søster Elisabeth og nordens katolske biskop Johannes von Euch i spidsen overvære at grundstenen blev nedlagt.
Et år efter stod Sct. Joseph hospital færdig. Det var tegnet af den kendte lokale arkitekt Jensen-Værum. Hospitalet havde 45 senge og blev bygget i romansk stil af rød mursten i tre etager med skifertag og buet facade mod syd. Prisen – uden inventar – var 150.000kr.