Randrusium

1700 17/5 giver Bodil Andersdatter Steens lysekrone til Sct. Mortens kirke.

1700 giver købmand Jens Anchersen "Ligdøren", døren i vestportalen, til Sct. Mortens kirke. Den dygtige billedskærer Lauritz Jensen i Essenbæk kloster, der har skåret prædikestolen (1686), pulpituret (1693) og funtelukkelsen (1695) i kirken, har med "Ligdøren" ydet sit mest vellykkede arbejde. Rand Købst Hist 330.

1701 Frederik IV besøger Randers. J. Bircherods dagbog 390.

1703 rådmændenes antal forøges fra 2 til 3, den ældste får titlen viceborgmester. Rand Købst Hist 436.

1704 18/7 synsforretning i anledning af Sct. Peders tårns tiltagende brøstfældighed. Jy Saml 3 III 256.

1706 23/2 dom ved Støvring og nørhald herredes ret, hvori nævnes, at Hvidemølle "fast siden 1617 har haft sit Vandløb med Vold og Grav, Dam og Dambund fra Høibro og indtil Hvidemølle". Randers Amtsavis 1897 17/12.

1706 Peter von Spreckelsen til Dronningborg Slot dør. Slottet overgår til søstersønnen Jobst von Overbeck, der dør få år efter. Slottet er i familiens eje til ca. 1725. Rand Købst Hist 209.

1709, 1723, 1731 og 1748 småkoppeepidemier i Randers. Disse epidemier bortrev ialt 300 børn. Stadfeldt 312.

1710 har Randers kun 2 chaiser og karosser, mens Viborg har 12. Hugo Matthiessen: "Snapstinget" 50.

1710 - 20 Under "Den store nordiske krig" måtte Randers betale over 20.000 rigsdaler i krigsskat.

1711 udtales, at flere end 3 barberer ikke vil kunne finde føde i Randers. Johan Vilh. Chr. Ingerslev: "Danmarks Læger og Lægevæsen...".

1712 5/5 kgl. brev til borgmester Niels Mogensen - og 17/9 landstingsdom vedr. samme enke - bl.a. angående et areal i ladegårdsmarken og "et Stykke Jord, Teglgaarden, brugt til Kaalhave". N.H. Bays Optegnelser.

1716 Bodil Andersdatter Steens, forhen husholderske på Dronningborg Slot, dør i fængslet på Hammershus. Rand Købst Hist 208.

1718 nedblæser Sct. Laurentii kapel, men det genopbygges snart efter. Efter 1730 anvendes det kun ved begravelser. Randers Amtsavis 1958 2/4.

1719 samles de indtil da hos Rytterdistriktets bønder indkvarterede ryttere i byen. Trap: "Danmark" 4. udg. VI 387.

1720 - 1740 har byen 26-28 handskemagermestre, 600-800 personer ernærer sig ved handskeproduktionen. Poul Strømstad: "Handskemageri gennem Tiderne".

1721 "Stormklokken" i Sct. Peders tårn, nu i Sct. Mortens, omstøbes. Jy Saml 3 III 254.

1723 (ca.) påbegyndes nedbrydningen af Dronningborg Slot. Rand Købst Hist 210.

1724 22/6 en til byfogeden indgivet begæring viser, at Sct. Clemens tårn står som ruin. Det nedbrydes få år efter. Jy Saml 3 III 252.

1724 (ca.) Gråbrødre kirkegård - ved slottet - nedlægges.

1725 24/11 kgl. resolution hvorved Dronningborg Slots grund med påstående bygninger overdrages til købmand Peder Thomasen Bering, Thomas Michelsen Bering og rådmand Sørensen. Skiftebrev af 2/9 1769 efter bager Casper Godtfriedsen.

1726 25/1 Randers Bagerlaugs-privilegier udstedes. Rand Købst Hist 269.

1726 folkemængden i Randers udgør ca. 1200-1300 personer over 12 år. Stadfeldt 308.

1730 (ca.) har Randers ialt kun 15 små fartøjer. De største af disse gør årlig 2 á 3 Norgesrejser. Årb Rand 1932 138.

1733 "De fattiges Skole" i Randers oprettes på sognepræst C. Bræmers initiativ. Den får foreløbig til huse i baggården til Bræmers ejendom, det sydlige hjørne af Torvegade/Houmeden (matr. nr. 351). Rand Købst Hist 464.

1734 consumptions-forpagter Peder Thomasen Bering ombygger vejrmøllen på Flintebjerg til elias vejrmølle. Stadfeldt 407.

1735 6/7 godkender magistraten oprettelsen af et særligt liglaug for bagere. Rand Købst Hist 271.

1735 3/8 relation fra magistraten til regeringen om næringslivet i byen og borgernes livsvilkår, et meget mistrøstigt billede. Rand Købst Hist 249 / Årb Rand 1918 93.

1735 er der arrestkældere under rådhuset. Jy Saml 3 III 259.

1735 2 indbrudstyve, Herman Rytter og Christian Depper, opskræmmer byen. Årb Rand 1932 144.

1736 20/10 skøde til Rasmus Pedersen Møller angående en øde plads mellem hans gård og feldbereder Anders Bentsens gård, "og er Sct. Clemens Taarns Gaard". Jy Saml 3 III 252.

1737 21/3 kgl. privilegium for Jørgen Andreasen Fritz til at drive kro i Fladbrohuset (det gamle brohus ved Fladbro).

1737 skøde nævner "en Gaard mellem Grimmersens Plads og St. Kirkestræde". Byhistorisk Arkiv.

1739 Murermesterlauget i Randers oprettes. Rand Købst Hist 276.

1739-1745 (ca.) flyttes hestemøllen i Torvegade til Slotsgrunden (Brødregade, matr. nr. 123).

1740 Voldum mark indkøbes af Randers by. Rand Købst Hist 343.

1740 Dronningborg Slots "rester" sælges ved auktion til justitsråd, amtsforvalter Hans Folsack. Notat i L.C. Neckelmanns eksemplar af Stadfeldt 89 og 93. I Pontoppidans "Danske Atlas" fra ca. 1768 beskrives resterne som "fire længder, hvori ere adskillige leievaaninger".

1740 Slyngborg sælges til Mogens Chr. Trane. Stadfeldt 416.

1741 13/6 Randers får som den første by i Danmark "eligerede borgere", nemlig 6, der alle var købmænd. Rand Købst Hist 447.

1741 møde mellem delegerede fra stiftets byer angående tolden. Fra Randers møder Rasmus Brok, Søren Simonsen, Hans Carøe og Peder Møller. Årb Rand 1932 142.

1743 Dronningborg birketinghus står i slots-staldgården østen for slottet. Kommissionsstævning 21/6. Det flyttedes af Peder Bering til Ladegårdsgade. Skiftebrev af 2/9 1769 efter bager Casper Godtfriedsen.

1744 vejrmøllen syd for Gudenå på Vorups grund bygges af garver Johan Chr. Hassing til barkmaling. Ved kgl. bevilling af 27/3 1799 bliver der deri tillige indrettet et grubbeværk til grynmaling. Stadfeldt 410. (Se 1821 og 1824).

1745 - 1746 nævnes på Randers-Viborg vejen et 320 favne langt brolagt stykke fra Suderbroen ved Randers til forbi Hornbæk kirke. Hugo Matthiessen: "Viborg-Veje" 179, note 43.

1748 Mogens Chr. Thrane, ejer af Slyngborg, maler alterbillede i hospitalskirken. Henning Heilesen: "Randers Klosters Historie" 59.

1749 21-22/5 Frederik V og dronning Louise på besøg i Randers, og der udfærdigedes i den anledning to stik af løjtnant Grønvold, det ene af æresporten ved Sønderbro. Kongeparret overnattede i kammerherre Juels gård.

1749 borgervæbningen får ny artikler (atter fornyet 1787 18/4). Rand Købst Hist 454.

1751 orglet i Sct. Mortens kirke ombygges og "flyttes til kirkens vestre ende". M. Galthen: "Kiøbstaden Randers" 115. Orglets forside får i 1765 sin endelige udsmykning af viceborgmester Søren Simonsen.

1755 Bruuns Grundplan over Randers. Her gengives foroven et segl med en siddende konge og med omskriften på latin - i oversættelse: "Sct. Knuds Gildets Segl fra Randers". Seglet dateres til ca. 1300 og fortæller altså, at der har været et Sct. Knuds Gilde i Randers, hvad vi ellers ikke ved noget om.

1756 3/1 Det yngre Kjøbmands-Liiglaug stiftes; det opløses igen ca. 1830.

1758 10/7 Jacob Wulff og Nathan Hartvig ønsker borgerskab for at anlægge en "Potaske-Fabrique" i Randers. Randers Borgerskabsbog. Det er de første jøder, der spores i Randers.

1758 har følgende 5 laug deres egen ligbåre stående i Sct.Mortens kirke: Kiøbmændene og skipperne - Skræderne - Skomagerne - Handskemagerne - Bagerne. Sct. Mortens Kirkebog.

1760 12/5 kgl. konfirmation på et reglement til havnevæsenets forbedring ved Randers.

1761 Brandtaxationen nævner følgende: "Sukkerhuset" i Torvegade (matr. nr. 344) - "Paderups Hjørne" (Hjørnet Middelgade/Brødregade) - Indkvarteringssygehuset (i Krankstuegade, nordlig nabo til "von Hattenhus") - Toldhusene ved Sønderbro, Vesterport, Nørreport, Vejrmølle Porten, Ladegaardsporten, Østerport - Sprøjtehuset ved det store Taarn paa Torvet - en vejrmølle til Barkmaling uden Sønderbro - Cort Mortensens Kønrøgfabrik i Vestergrave - Rytterstalden uden Østerport - "Byens Tjeners Hus" langs Raadhusgyden - Dronningborg Tinghus udenfor Ladegaardsporten (blev senere benyttet til accisebod. Randers Amtsavis 1959 6/6) - herude bor også Natmanden Gregers Rasmussen. - I baghuset til nuværende "Hotel Randers" stod ligvognen.

1763 viceborgmester Søren Simonsens grundtegning over markjorderne nævner "Retterpladsen, Dødkilden og Rettermosen", navne, der må antages at have haft tilknytning til Støvrring Herredsting.

1763 "Farvergården" ved Sønderbro (matr. nr. 1) opføres af farver Chr. Lund.

1765 24/8 Niels Brocks alter, forfærdiget af viceborgmester Søren Simonsen, opsættes i Sct. Mortens kirke. M. Galthen: "Kiøbstæden Randers" 108.

1765 nedlægges rytterdistriktet, hvorunder godset fra det nedlagte Dronningborg Slot var henlagt. Godset sælges ved auktion. Rand Købst Hist 211.

1765 (ca.) omtales maltgøreriet i Randers. Hugo Matthiesen: "Gamle Købmandsgårde" 47.

1767 27/10 testamenterer madame Mortensen en gård på Sct. Laurentii bakke, "Staldgården", til Sct. Mortens kirke. Stadfeldt 166.

1769 2/9 skiftebrev i bager Casper Godtfriedsens dødsbo indeholder bl.a. discussion mellem myndighederne om, hvorvidt Dronningborg slotsgrund hører under Randers købstads jurisdiktion.

1769 første folketælling viser, at byen har 2.718 indbyggere. Handskemagernæringen er i tilbagegang, der er kun 7 handskemagere. 4 Randers-købmænd, hvoriblandt Ditlev Kirketerp, udruster skibe til Norge.
Efter Pontoppidans "Danske Atlas" fra omkring dette år, har Randers 515 gårde og huse, hvoraf kun 6 er grundmurede, foruden Sct. Mortens kirke, Rådhuset og Hospitalet. De 6 grundmurede er: 1) Helligåndshuset, 2) Hjørnet Rådhusstræde/Torvegade, matr. nr. 321, 3) Påskesønnernes gård på Torvet, matr. nr. 560a og c, 4 og 5) Matr. nr. 731 og 732 på Torvets nordside, rester af Sct. Peders kirke, 6) Det middelalderlige gavlhus i Torvegade (se 1460), nu forsvundet ved ombygning af hjørnet til Kirkegade. Årb Rand 1955 5. En del huse er kun boder med 2 stuer og køkken, bl.a. beboet af de ved pram- og kågfarten beskæftigede.

1769 skøde, hvorved vognmand Jens Knudsen (Thomas Borups svigerfar) køber ejendommen vesten for Dronningborg tinghus. Dette lå på hjørnet af Ladegårdsgade og det senere Thomas Borupsstræde. Randers Amtsavis 1959 6/6.

1771 7/3 Sct. Laurentii kapel sælges til nedbrydning ved offentlig auktion. Købesummen tilfaldt skolen. Stadfeldt 217.

1771 Staldgaarden og Mølleporten "med sin tilhørende Toft, Hummeldal kaldet", nævnes på epitafium i Sct. Mortens kirke over farver Niels Mortensen.

1772 1/8 provst Søren Wedeges herredsbog nævner Fruelund. Årb Rand 1953 43.

1772 ny byvedtægt - væsentlig vedrørende byens marker. Byfogedembedet forenes med et rådmandsembede. Poul Bjerre og Thyge J. Söegaard: "Danske Vider og Vedtægter" II 192.

1774 forlægges 2 af Jydske rytteriregiments eskadroner til Randers og 1779 13/4 regimentets stab og øvrige 3 eskadroner. E. Leschly: "Historisk Beretning om 5. Dragonregiment" 73.

1776 16/1 ældste kendte vedtægt for Randers ældre Kjøbmands-Liiglaug. Ved "Kalentegaarden"s (matr. nr. 321) brand i 1845 gik laugets arkiv til grunde undtagen laygsprotokollen fra 1775. N.H. Bay: "Randers Købmands-Liiglaug" 5.

1776 7/6 får købmand Jens Budtz bevilling til den første gæstgiverivirksomhed i Randers. Den blev drevet i gården matr. nr. 390 (nu: "Ankerhus"), hjørnet Kirkegade/ Store Voldgade. 1784 sælges gården til Peder Abell, der får bevilling 1785 2/12. Jy Saml 3 V 508.

1776 Den Bayske Skole og Den Kirketerpske Skole oprettes, henholdvis af købmand Jens Rudolfsen Bay og købmand Ditlev Kirketerp. Rand Købst Hist 468.

1778 27/10 brænder 5 huse ved Østerport.

1778 opføres det nuværende rådhus. Bygmesteren er Christian Mørup. Ny sidebygning i Rådhusstræde opføres 1795, og spiret påsættes 1796. Stadfeldt 115 / Rand Købst Hist 321.

1779 dør i Randers 130 børn, de fleste af kopper. Stadfeldt 313.

1780 13/3 Randers Skipperlaug oprettes.

1780 bliver den gamle latinskolebygning nordøst for Sct. Mortens kirke nedbrudt. Den havde facade til Østre Kirkestræde, var ca. 25 alen lang, "liden, fugtig og ubekvem". Stadfeldt 201.

1780 1/5 køber etatråd d. Kirketerp ved auktion: "4 Gaarde i Slotsgaarden, de saakaldte Slotsgrave, Slotsblegen og en Haugeplads". Notat i L.C. Neckelmanns eksemplar af Stadfeldt 95.

1781 11/6 magistratsresolution (tinglæst 1816 8/4) angående fælles ret, adgang, kørsel m. v. for grundejere i kvarteret ved Thomas Borupsstræde fra deres haver til Østergade gennem en fælles port. Notat i L.C. Neckelmanns eksemplar af Stadfeldt 11.

1781 27/6 Der har været stærk tale om ophævelse af Randers latinske Skole, men i et rescript meddeles, at skolen "skal fremdeles vedblive". Rand Købst Hist 362.

1782 borgmester Bredals enke, Inger Marie f. Simonsen, sælger Stenhuset #: Helligåndshuset til latinskole. Rand Købst Hist 362.

1783 en spindeskole for fattige, faderløse piger oprettes på borgmester Carøes initiativ. (Se 1790).

1784 natmanden Greis Jørgensen bor i et stenhus (8 fag 1 loft) tæt uden for Østerport. Jy Saml 4 I 213. Dødsprotokollen for 8/9 beretter om en forbryder, der var indsat i tårnet og havde hængt sig der; han blev udslæbt af natmanden Gregers Jørgensen. - Mæslinger grasserer stærkt, og en del børn dør deraf. - Volden ved Houmeden sløjfes.

1786 31/5 kgl. bevilling til tømrermand Hans Egeberg på en hestemølle i Slotsgade ved matr. nr. 756. Orig. Byhistorisk Arkiv.

1787 22-23/6 er Frederik VI på besøg i Randers. Fjordens opmudring og anlæg af en vinterhavn ved Udbyhøj drøftes. Rand Købst Hist 290.

1787 Jens Mogensen Windtmølle opfører en efter tidens forhold anselig på en parcel af Laurentii kirkegård, nuværende Lille Torv, matr. nr. 706. Årb Rand 1937 137.

1787 efter mandtalslisten har byen 3.544 indbyggere. I Østerport-kvarteret findes en arrest med en bysvend og 5 arrestanter.

1789 13/3 resc. hvorved approberes forslag fra distriktschirurgus Boysen om oprettelse af et sygehus for Randers amt og købstad. Årb Rand 1923 122. Her må være tale om et civilt sygehus, da et militært allerede eksisterede 1761. Der skete dog intet videre før 1824. (Se nærmere d. år).

1790 opføres en "Fabrik" på spindeskolens plads (se 1783) - i Fabrikstræde. I fabriken, der indrettes med "endeel Spinderokke og Hasper samt tvende Væverstole" m.m., anvises byens fattige arbejde, så "i 1792 al Betlen og Tiggerie ganske blev afskaffet i Randers". Stadfeldt 251.

1791 21/2 bekendtgørelse om auktion til nedbrydning af Nørreport tårn. Porttårnet er "fra Øster til Vester 10 3/4 Alen langt, 11 1/2 Alen vid, 24 Alen höy". Randers Brandtaxationsprotokol 1761. Fængslet under tårnet var opgivet 40 år tidligere på grund af fugt og usundhed. M. Galthen: "Kiøbstæden Randers" 42.

1793 17/6 stadfæstes oprettelsen af en havnekommission. Rand Købst Hist 292.

1793 garver J. Finstein opfører "Strømhuset" i Strømmen.

1794 15/12 bekendtgørelse om auktion til nedbrydning af: 1) Sct. Peders klokketårn, 2) Sprøjtehuset på Rådhuset, 3) "Byens Tjeners Hus" i Rådhusstræde (7 fag bindingsværk), samt auktion over klokken i Sct. Peders tårn (ca. 11 skippund).
Desuden licitation over: 1) Grundmuret klokketårn til Sct. Mortens kirke, 2) Træspir til Rådhuset, 3) Grundmuret bygning i 2 stokværk, 17 alen lang, ved Rådhusstræde. "Den Viborger Samler".

1798 gadernes navne males på hjørnebygningerne og numrene på husene. Stadfeldt 290.

1798 sognepræst Chr. Møller Holst bygger den første gård på Store Voldgades vestside, matr. nr. 537a. Rand Købst Hist 322.

1799 16/8 kgl. bevilling til at holde marked med heste og kvæg den første torsdag og fredag i juli måned. Stadfeldt 290.

1799 "von Hattenhus", matr. nr. 493, bygges af smedemester Johan August Busse og hustru.

1799 Steen Steensen Blicher dimitteres fra Latinskolen i Randers.

>>> 1800 til 1899