Randrusium

Gå til indhold

Hoved menu

Sct. Petri Kirke

HISTORIE > Kirker og Klostre

Neden for bakken - inden for selve byområdet lå Sct. Petri Kirke eller Vor Frue Kirke. Den blev bygget omkring år 1100 og må med sit store tårn (indviet til Sct. Petri) ved torvet have været et særdeles dominerende træk i bybilledet. Den var opført i lyse fråd- og kalksten.
Senere, omkring 1135 blev der bygget et nyt benediktinerkloster i røde teglsten i tilknytning til kirken. Klosteret var viet til Jomfru Maria og hed derfor "Vor Frue Kloster", hvilken betegnelse lejlighedvist også er brugt om kirken. Klosteret var muligvis et dobbeltkloster indtil brødrene flyttede til Essenbæk Kloster.
Nedlagt ca. 1430, men tårnet stod som byens klokketårn indtil 1795, hvor klokken blev genanvendt i Sct. Mortens Kirkes nye tårn, opført samme år.
Udgravninger i området har påvist en større kirkegård omkring kirken/klosteret. F.eks. har nutidens rådhusplads været en del af denne kirkegård.
Billedet herunder er et udsnit af et prospekt fra 1753.

3. Sct. Petri tårn på Rådhuspladsen.   ~   4. Tårnet ved Nørreport.   ~   5. Sct. Laurenti Kirke

START | BYEN | HISTORIE | TIDSLINIE | PERSONER | LINKS | Generel sitemap
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu