Randrusium

Englændernes kirke "på bakken", bestilt af kongen i 1040, har formentlig været forgængeren for den senere St. Laurentii Kirke (nævnt 1470), der lå på Tinghusbakken. Måske er den i sin oprindelse en gammel landsbykirke hørende til en af de forsvundne landsbyer på Randers mark. Efter reformationen gav kongen 1529 tilladelse til nedbrydning af kirken, der var så godt som øde og forfalden, og 1535 siges, at Randers by må beholde kirke, kirkegård og præstegård.
De urolige forhold i 1600-tallet og pesten førte til, at der 1645 blev opført et lille kapel på kirgegården til brug ved begravelser. Kapellet nedblæste 1718 men genopførtes og stod i ny skikkelse til 1771, da det blev solgt til nedrivning. Kirkegården bevaredes dog som en slags fattigkirkegård til 1820.